Fantastisk arbejdslørdag

Lørdag d. 24. maj 2014

I dag har vi afholdt en fantastisk arbejdslørdag, hvor vores vildt søde og hjælpsomme forældre og børn har givet en hånd med. Brændeskuret er blevet opgraderet med en side mere, og al brændet er blevet flækket og stablet møjsommeligt, så det er helt klar til brug til sommerens bålaktiviteter. Så er der blevet slået græskanter omkring regnbuen og fjernet ukrudt omkring brændeskruet. Trods det fantastiske vejr, er der også blevet fikset ting og sager inden for i Regnbuen. Der er syet puder, ordnet skabe og skuffer, og der er også blevet malet på førstesalen.

Vi må sande, at det har været lidt vanskeligt at få styr på arrangementet, nu hvor Bjarne desværre er fraværende for en tid, men takket være vores tålmodig forældre, er det lykkes at sætte skryds ved langt de fleste af de opgaver der var omkring Regnbuen. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at vi glæder os ret så meget til Bjarne kommer tilbage.

*Selv om vi har fået meget fra hånden i dag, er der stadig flere arbejdsopgaver der venter. Vi vil rigtig gerne have malet Regnbuen udvendig, og der skal males paneler indvendig. Og så er der en hel del opgaver på selve skolen som også skal løses. Vi håber at kunne sætte disse i system inden så længe, således at de af jer som gerne vil afse lidt tid en weekend eller to, kan melde ind på de enkelte opgaver. Og så skal vi selvfølgelig have en arbejdslørdag lige inden skoles 140 års fødselsdag i september.

Det har været en super dejlig dag for både børn og voksne i dag på Høve Friskole, hvor vi igen har vist hinanden, at der er noget fint og værdifuldt i at løfte i flok.

Tusind tak for hjælpen i dag til jer alle sammen. Der er som sædvanlig flere billeder at kigge på i vores galleri.

 

 

Copyright © 2015

Høve Friskole, Veddingevej 4, 4550 Asnæs, Telefon 59 65 06 10 / 22 16 90 86