9. klasses sidste skoledag

Søndag d. 25, maj 2014

 

*Dagen startede med fælles morgenmad for 9. klasse og skolens personale. Det var 9. klasses forældre, der havde været i køkkenet og der var æg og bacon og lækre boller og jeg kunne blive ved. Der manglede ikke noget. En stor tak til de flittige og morgenfriske forældre.

 

8.05 ringede det til 9. klasses sidste morgensamling på Høve Friskole og det skulle vise sig at blive en meget spændende morgensamling.

 

*9. klasse havde lavet en Galatea 3 test til Neel og kunne hun ikke svare rigtigt, så blev der kvitteret med vand. Til Marianne havde de lavet en quiz, hvor hun skulle gætte, hvem, der var klassens… og her gjaldt de samme regler som før men nu også med flødeskum. Vandpistolen gik i stykker undervejs, men desværre for Marianne, stod der en hjælpsom voksen parat til at reparere. På billedet her, kan man se Marianne juble over et rigtigt svar og dem var der ellers ikke mange af.

 

 

 

*Søskendekærligheden blev også vist frem og dyrket til morgensamlingen. Der blev i hvert fald brugt en del flødeskum. Læg især mærke til de ældste søskendes blik på billedet til højre

 

Ind i mellem udskejelserne blev der kastet karameller og 9. klasse havde valgt nogle gode sange bl.a. Beatles There are places og John Denvers Leaving og a Jetplane.

Efter morgensamlingen fortsatte festlighederne ude i klasserne, hvor der blev kastet karameller, mange karameller! Nogle elever kom hjem med omkring 70 karameller andre med lidt ondt i mavsen.

 

*Vandkampen, som er en fast tradition, foregik på plænen bag skolen og her viste 9. klasse at de faktisk godt kan forberede sig. Prøv at se deres arsenal af vandbomber!

*Bassinet var også gjort klar og det blev brugt flittigt i vandkampen, hvor det var alle mod alle. Man fornemmede dog, at der var alliancer. Læg mærke til de to sæt regntøj i baggrunden. Marianne og Neel kom nemlig heller ikke uforberedt, her står de og forholder sig helt i ro mens Pelle slæbes mod bassinet. De undgik dog ikke helt basinnet, men de kæmpede bravt.

 

 

 

Du kan se billederne fra dagen i vores galleri.

 

 

Copyright © 2015

Høve Friskole, Veddingevej 4, 4550 Asnæs, Telefon 59 65 06 10 / 22 16 90 86