Hygge, fællessang og forældreband!

- Vidste du at Høve Friskole har fået et forældreband?

- Vidste du at Høve Friskole har fået sin helt egen nye sang?

 

*Da vi har været nød til at aflyse vores forårskoncert, fordi eleverne ikke har haft mulighed for at øve under lockouten, har vi en aften ledig.

Den aften skal ikke gå tabt, så derfor inviterer Høve Friskole til en hyggelig aften med fællessang, ønskekoncert og hyggeligt samvær. Vi vil præsentere vores nystartede forældreband, og afsløre skolens helt egen nye sang!

 

Kom og vær med mandag d. 13. maj klokken 18.30 – 20.30.

Alle er velkommen.

 

Program:

- Vibeke og Jens spiller op til fællessang og ønskekoncert.

- Lær skolens nye sang.

- Forældrebandet introduceres og spiller sin debut koncert med swingende rock og disco.

 

Skulle nogle af de yngre børn synes fællessang er en anelse for meget af det gode, har et par af de ældste elever lovet at underholde med leg og aktiviteter udendørs hvis vejret tillader og i regnbuen hvis vejret er dårligt.

 

Der vil være mulighed for at købe øl og sodavand, og så giver vi snacks.

 

Copyright © 2015

Høve Friskole, Veddingevej 4, 4550 Asnæs, Telefon 59 65 06 10 / 22 16 90 86