Teambuilding, hygge og overnatning

Fredag d. 7. juni 2013

I går, torsdag, afholdt vi 'rystesammen' dag for den kommende Ældstegruppe.

*6.- og 7./8. klasse mødtes til frokost, hvor teambuilding stod på programmet fra kl. 12 - 13.30. Forskellige opgaver skulle udføres i mindre blandede grupper. Der skulle blandt andet flyttes vand fra A til B hurtigst muligt, med mindst muligt spild, og bygges det højeste spagetthi/skumfidus tårn. Der blev gået til opgaverne med stort mod og godt humør, og som man kan se på billederne, var der brug for både snilde og kreativitet. Og mon ikke at der på mystisk vis forsvandt en skumfidus eller to under vejs?

*Til aften mødtes alle igen, inklusive forældre og søskende, til spisning og hyggeligt samværd. Neel og Marianne bød velkommen, og efter et par fællessange i skolens ånd, kunne alle kaste sig over et overdådigt festmåldtid bestånde af et skønt sammensurium af medbragte retter. Det var en stor fornøjelse at kunne sidde ude foran hallen og nyde hinandens selskab i det gode vejr og med den skønne udsigt.

*Efter middagen, blev der spillet rundbold. Drengene mod pigerne (næsten) - og med Neel som dommer. Det blev en rigtig god kamp, hvor store og små fik lov til at røre sig og nyde aftensolen på plænen. Resultatet af kampen skal vi ikke komme nærmere ind på, men det er helt sikkert at alle havde en fornøjelig kamp. Klokken 20 blev der sagt farvel til forældre og søskende, og resten af aftenen hyggede Ældstegruppen sig med hinanden. Der blev danset (mest pigerne) og set film, og klokken 24 gik turen til Esterhøj hvor alle for en stund kunne nyde stilheden og den nogen lunde lune sommernat over skolen. Det blev lidt sent for visse natteravne, og det kunne også fornemmes her til morgen, hvor Ældstegruppen spiste morgenmad sammen.

Det har været et rigtig godt døgn for alle. Elever og også forældrene er blevet rystet godt sammen, og vi er nu et skridt nærmere mod et fantastisk næste skoleår, hvor Ældstegruppen skal arbejde endnu tættere sammen end hvad vi har prøvet hid til.

Tusind tak til alle deltagende for at bidrage med åbent sind og strålende humør.

Der er flere billeder i vores galleri.

 

Copyright © 2015

Høve Friskole, Veddingevej 4, 4550 Asnæs, Telefon 59 65 06 10 / 22 16 90 86