Skolens historie

 

Høve Friskole var en børneskole, drevet af forældre, og den byggede på de frie skoletanker, der opstod omkring Grundtvig og Kold. Skoletankerne handler om mennesket som et både skabt, men også frit menneske, som i ansvarlighed må handle sammen med andre om det, som er bedst for flest mulige. For skolepraktikeren Kold var det vigtigt, at børnene oplevede undervisningen som vigtig for dem selv og, at læreren i undervisningen talte til børnenes fantasi og følelser. Grundtvigs tro på mennesket som en – som han kaldte det i 1800-tallet – guddommelig skabning, der kun kan virkeliggøre sit liv i et fællesskab med andre mennesker. For dem begge blev fortælling derfor et vigtigt redskab, fordi ordet er skabende. For Kold er undervisning og opdragelse forældrenes sag – forældrenes frihed – og forældrenes ansvar.

Vores Friskole var, hvad vi alle sammen på godt og ondt, i stort og småt gjorde den til. Noget levende, der skulle inspirere os i det daglige liv.

I forbindelse med skolens 125års jubilæum har Hanne Ravn Hansen skrevet denne fantastiske artikel om Høve Friskoles historie:

Amalie, Marie, Marie, Fie, Kristine, Stefan, Lisbeth, Mikkel og Lars havde ligesom alle deres skolekammerater en ballon i hånden, da de mandag den 20. september gik op på Esterhøj i Odsherred og sendte 125 balloner til vejrs for at markere deres skoles 125 års jubilæum. De ni skiller sig ud fra deres kammerater, selv om ingen skænker det en tanke. Men de har det til fælles, at deres tiptip- og tipoldeforældre var blandt grundlæggerne af og de første elever på Høve Friskole.

Og lige så undrende Amalie, Marie, Marie, Fie, Kristine, Stefan, Lisbeth, Mikkel og Lars nok vil være over dette historiske sus fra slægterne, lige så undrende ville deres forfædre nok være, hvis de så, hvad den friskole, de startede, har udviklet sig til i dag: 129 elever fordelt på 99 hjem, 11 lærere, 3 SFO-ansatte, 1 pedel og 1 sekretær - altsammen nu huset på det sted, der i 1910 blev bygget som udflyttergården “Esterhøjgård”.

 

Fra drømme til dåd

*Det var faktisk en skolelærer ved den offentlige skole i Høve, Jeppe Rosendal, som sammen med nogle forældre, der havde været på højskole i Vallekilde, grundlagde Høve Friskole. Rosendal erklærede, at når friskolen blev en realitet, ville han sende sine egne børn dér. Jeppe Rosendal var en driftig mand, og strømningerne fra højskoler som Vallekilde Højskole med Ernst Trier i spidsen og Askov Højskole med Ludvig Schrøder havde også nået landsbyen Høve, så den 25. september 1874 blev drømmene til dåd, og forældrene kunne sende børnene til deres egen skole - i en stue på Niels Poulsens gård, som lå (og ligger) midt i byen. Pastor Blok fra Vig holdt indvielsestalen, han var én af de meget få præster, som var friskolen venligt stemt. Ernst Trier var en anden selvskreven taler. Skolen var fra starten et andelsforetagende, hvor bemidlede tegnede sig for andele alt efter evne.

"Skal en friskole have sin berettigelse i dag, er de ydre rammer ikke nok. Der må først og fremmest stå en

interesseret forældrekreds bag. Men for at samle interesserede forældre må skolen tilbyde et åbent og ærligt samarbejde, skabt af dygtige og interesserede lærere, der som her forstår at få små vågne mennesker ud af den børneflok, der bliver dem betroet. Måtte dette også ske fremover! "

Daværende formand Ejvind Munk Jensen for Høve Friskole i anledning af skolens 100 års jubilæum i 1974

 

Fra dagligstue til skolehus

Allerede året efter havde forældrene bygget en skole, og eleverne holdt flyttedag. Desværre er protokollerne fra disse første, spændende år gået tabt, men det vides, at der i forældreflokken opstod nogle idémæssige uenigheder, som førte til, at Høve inden længe havde ikke mindre end to friskoler. Det er uvist, hvor længe denne deling varede ved, men sikkert er det, at den forældreopførte skole brændte i 1888, og med den formentlig mange af de papirer, der kunne have været spændende at læse i dag.

Forældrekredsen kunne ikke umiddelbart opføre en ny skole, og skolestuen flyttede atter ind på Niels Poulsens gård. Her holdt man til de næste seks år, og man kan næsten forestille sig det lettelsens suk, der må være gået gennem familien Poulsen, da skolen igen kunne rykke ud - denne gang til en nybygget skole i Møllestræde. (Familien Poulsen har gennem alle årene har været én af skolens faste støtter - Lisbeth - nævnt i indledningen - er 5. generation Poulsen på Høve Friskole!)

Protokollen fra disse år vidner om det store engagement, der skulle til for at drive en friskole. Forældrene satsede på friskolen, selv om det gjorde ondt i økonomien. Bestyrelsen fulgte nøje med i, hvad pengene blev brugt til, men holdt også et vågent øje med børnenes forsømmelser. I et referat fra et bestyrelsesmøde den 4. maj 1902 står:

I anledning af, at børn, der går til konfirmationsforberedelse, jævnligt udebliver fra skolen, besluttedes det at fordre, at sådanne børn enten besøger skolen efter skoleplanen eller udmeldes deraf.Der var - dengang som nu - sandelig meget at tage stilling til!

 

Mørke og lyse tider

Gennem årenes løb tegner sig et billede af en skole og en forældrekreds, som vil - selv om modgangen nogle gange har været så hård, at folkene bag skolen var nær ved at give op. Der er historier om lærere, der bliver syge og må opgive gerningen, om forældrekreds, som må rykke sig i håret og hurtigt finde en afløser, om hvordan 1. verdenskrig gjorde brændsel til en så stor mangelvare, at skolen måtte skære ned på sine aktiviteter, og om, hvordan skolen i 1918 måtte holde lukket i november og december på grund af den spanske syge, ja, selv juletræet måtte aflyses.

Men der er også lyspunkter: I 1914 optog skolen et lån på 500,00 kr. i Sognekassen, så skolen kunne få indlagt elektrisk lys og en ny brønd kunne graves. På den pædagogiske front besluttede bestyrelsen i 1918, at dele skolens elever i 3 klasser mod førhen 2, og skolens lærerinde, fru Bønding, fik tilladelse til at botanisere med eleverne, hvilket blev en stor succes.

I friskolernes ungdom svævede tilsyn og læseplaner lidt i det uvisse over hele landet, og det gav mange måder at fortolke og praktisere “teksten” på. At det også på Høve Friskole gav bryderier, kan man læse ud af et brev, som skolens formand i 1915 sendte til skolekommissionen:

Der meddeles herved på bestyrelsens og lærer Vestergaards vegne, at vi i Høve Friskole ønsker afholdt eksamen som tidligere år og ikke som af skolekommissionen antydet, idet vi finder, at friskolen da får mere præg af en eksamensskole, end vi ønsker. Dog ville vi nødig, at det skulle opfattes som der skulle lempes overfor Friskolen med hensyn til prøvers grundighed.

Først i 1934 fastsatte Undervisningsministeriet regler for valg af tilsynsførende, og forældrekredsen ved Høve friskole blev godkendt af Undervisningsministeriet som friskolekreds - med ret til selv at føre tilsyn sammen med en forældrevalgt tilsynsførende.

Valgmenighedspræst Niels Petersen, Vallekilde, blev valgt som tilsynsførende - også med religionsundervisningen, der ellers nok kunne være anstødssten til uro, da ikke mange præster var med på de grundtvigkoldske tanker.iden er under konstruktion

Udflytning

 

Flere gange blev Høve Friskole anmodet af Asnæs sogneråd, om man ville gå i forhandling om at optage de yngste elever fra Høve hovedskoles distrikt. Første gang i 1916 afslog skolen på grund af pladsproblemer, siden i 1934 og flere gange herefter, og først i 1955 fandt friskolekredsen og sognerådet frem til en ordning, således at Høve Friskole i årene fremover fungerede som kommunal forskole for 1.-3. klasses elever fra Høve by - og kommunen betalte skolepengene for de berørte børn.

Skolebygningen i Møllestræde blev for lille, og i flere år diskuterede og tegnede man på nye løsninger. Men i protokollen fra januar 1940 kan man læse, at “...det vedtoges at henlægge spørgsmålet om byggeriet, indtil roligere forhold måske indtræder...”.

Det skete som bekendt ikke umiddelbart, tværtimod blev Danmark besat, og der var atter mangel på brændsel, og skoleugen blev af samme grund forkortet til 4 dage.

I marts 1944 blev Tage Tudvad ansat som vikar, men det skulle udvikle sig til det længste engagement nogen har haft på skolen - nemlig 28 år.

Sammen med sin kone, Rigmor, kom Tage Tudvad i høj grad til at tegne skolens fremtid. I 1945 købte Tage Tudvad skolen, og forud var gået mange drøftelser, før en ekstra generalforsamling vedtog (21 andelshavere mod 1) at sælge skolen til Tage Tudvad, som havde planer om at oprette en efterskole i tilknytning til friskolen.

Høve Friskoleforening gik dog ind med en uopsigelig 1. prioritet “...så længe lærer Tudvad ejer og driver skolen...” og betingede sig, at friskoleforeningens formål ikke væsentlig ændrede sig. Høve Friskoleforening fortsatte sit virke, men protokollen vidner om en markant nedgang i mødeaktiviteten.

I 1949 købte Rigmor og Tage Tudvad Esterhøjgård af boet efter Ole Olsen, stifteren af Nordisk Film, og fik Høve Friskoleforenings opbakning til at flytte skolen dertil, hvor den ligger den dag i dag. Den 25. september 1949 kunne Høve Friskole fejre sit 75-års jubilæum og indvielsen af den nye skole i samme åndedrag.

Inden længe måtte man skrinlægge planerne om at føje en efterskole til Høve Friskole, og i 1951 overgik Høve Friskole til selvejende institution.

De følgende år blev en stille og rolig opgangsperiode for skolen, der steg fra et elevtal på omkring 35 ved Tage Tudvad ansættelse i 1944 til omkring 120 i 1972, hvor han pludseligt døde - efter 28 frugtbare år på Høve Friskole.

Fra udflyttergård til friskole

Esterhøjgård blev bygget i 1910 som en udflyttergård fra Høve af Jens Peder Pedersen. Gården med det stærkt kuperede terræn var svær at drive, og i 1919 blev den solgt til etatsråd Martin Dessau, som var direktør for B&W. Men allerede samme år døde Martin Dessau, og Jens Peder Jensen købte gården tilbage og drev den, indtil den solgtes til Erik Larsen i 1931. I 1934 købte filmdirektør Ole Olsen, stifter af bl.a. Nordisk Film, gården og forvandlede den til en lystgård og et mønsterlandbrug med bestyrer. Der

blev indrettet biograf i stuehuset og sat hvide fliser op i kostalden! I 1943 købtes gården af Rigmor og Tage

Tudvad, der indrettede gården til friskole - Høve Friskole.

Kilde: Kaj Petersen, Holbæk, født i 1923 på Esterhøjgård

“Danmarks største landsbyfriskole”

I 1971 var behovet for nye lokaler så påtrængende, at man udvidede med en pavillon, som kunne huse tre klasser og et køkken. Samme år oprettedes en børnehaveklasse.

Karen og Svend Clausen blev skolens lederpar i 1973, og allerede året efter havde Høve Friskole også en 8. klasse, og endnu et år senere kom 9. kl. til. Lærerstaben voksede til 9 og elevskaren til 140 i 1974.

På sit højdepunkt i 1984 havde Høve Friskole 159 elever, ventelister til alle klasser, og kunne kalde sig “Danmarks største landsbyfriskole”. Snart var alle rum inddraget og midlertidige knopskydninger blev bygget til. Høve Friskole ændrede langsomt karakter op gennem 70'erne fra at være en friskole for Høves børn til at være en friskole med et meget vidtstrakt optageområde. En overgang var området så stort, at bestyrelsen valgte også at drive skolebus-virksomhed.

Aftalen fra 1955 mellem Asnæs sogneråd og Høve Friskole om at optage børn fra “skolens naturlige optageområde” mod at kommunen betalte deres skolepenge, gled med tiden over i et generelt kommunalt tilskud fra både Dragsholm og Trundholm kommune svarende til 50% af forældrebetalingen. Men i begyndelsen af firserne var det slut. Kommunerne lukkede kassen i og har ikke lindet på låget siden. Et levn fra den kommunale ordning lever dog endnu i dag: I skolens vedtægter og forretningsorden, eksisterer begrebet “skolens naturlige optageområde” stadig - dog nu i forbindelse med, hvilke forhold bestyrelsen skal tage i betragtning, dersom der er venteliste til klasserne.

I 1984 havde skolen den store sorg, at skolelederen Svend Clausen, en udadvendt, driftig og engageret friskolemand, pludselig døde.

 

I takt med tiden

*Benned og René Hansen blev Høve Friskoles nye lederpar fra 1985, og i 1990 kunne man i tidens takt indvie “Regnbuen” - en skolefritidsordning for udearbejdende forældres børn - i en tidligere lærerbolig. I dag er stort set alle børn fra børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse tilknyttet “Regnbuen”.

Børnetallet faldt på landsplan og dermed også på Høve Friskole, der i skoleåret 94-95 kunne notere sig, at der nu kun var 108 elever på skolen. I samme periode blev de administrative byrder øget drastisk for friskolerne, så tiden krævede nytænkning. I 1995 inddelte man skolen i tre grupper (næsten som i 1918!), hvor bh.kl., 1., 2. og 3.kl. udgjorde lillegruppen, 4.,5. og 6.kl. mellemgruppen og storegruppen 7., 8. og 9. klasse. Man bibeholdt den traditionelle klasseundervisningen i basisfagene, mens grupperne er platform for bl.a. praktiske og emneorienterede fag.

I 1996 trak René Hansen sig som skoleleder grundet helbredsproblemer, og skoleledelsen blev delt af Ole Larsen og Helle Iversen, der begge havde været lærere på skolen i en årrække.

I 1997 blev en gammel drøm til virkelighed for Høve Friskole: Man kunne - takket være en kraftpræstation af forældrekredsen og skolens mange støtter - indvie den gymnastiksal, som skiftende bestyrelser havde drømt om i mindst 30 år. Indtil da foregik gymnastikundervisningen i det fri eller i lejede lokaler. Salen er nu samlingspunkt ikke alene for friskolekredsen, men også for Høve Bylaug og Høve Idrætsforening, ligesom mange private med tilknytning til skolen lejer salen til familiefester.

I 1998 trak Ole Larsen sig fra skoleledelsen og fortsatte som lærer, og samme år blev Helle Iversen valgt som skoleleder.

Skolebussen blev nedlagt i firserne i forbindelse med de ændrede tilskudsregler for skolekørsel, og i dag transporteres skolens elever enten til fods, på cykel, i forældrenes bil eller med Vestsjællands Trafikselskabs busser. Og netop Trafikselskabet har langt større indflydelse på skolens hverdag, end man umiddelbart skulle tro - for kører bussen ikke, har friskolen svært ved at holde skole. Så mødetid, frikvarterer, ferier og fridage afhænger i dag langt mere af busplanerne end af skolekredsens ønsker!

Enelærere/skoleledere på Høve Friskole:

1874-1881 Hans Jørgen Hansen

1881-1891 Albrekt Albrektsen

1891-1914 Karoline Albrektsen

1914-1915 Johannes Vestergaard

1916-1923 Bønding-Petersen

1923-1939 Katrine og Valdemar Jacobsen

1939-1944 Olav Ulriksen

1944-1972 Rigmor og Tage Tudvad

1973-1984 Karen og Svend Clausen

1985-1996 Benned og René Hansen

1996-1998 Ole Larsen og Helle Iversen

1998-2002 Helle Iversen

2002-2007 Rene Tholander

2007-2013 Steen Jacobsen

2013-2014 Stinna Engelsbak

2014-2016 Gunvor Damgaard Thomsen

Fortællingen er slut

 

Med sine 140 år hørte Høve Friskole til blandt landets ældste. Meget er ændret i tidens løb, men det grundtvigkoldske idégrundlag var fortsat en daglig udfordring for lærere, elever og forældre indtil skolen lukkede. Morgensangen var en ligeså naturlig del af skolens dagligdag indtil nu som dengang. Ligesom den levende fortælling blev vægtet, så også næste generation får historierne fra Bibelen om Paradisets have, syndfloden og Babelstårnet i blodet.

Sammen med den nordiske mytologis guder og jætter, Freja, Thor og Odin med ravnene, Hugin og Munin - fortid og fremtid.

På kanten af årtusindet levede disse fortællinger fortsat stærkt, ligesom Amalie, Marie, Marie, Fie, Kristine, Stefan, Lisbeth, Mikkel og Lars og alle deres skolekammerater kendte eventyret om Trolden i Esterhøj - akkurat som deres tiptip- og tipoldeforældre gjorde.

 

Torsdag aften d. 31 marts 2016 besluttede bestyrelsen og forældrene på Høve Friskole, at det er slut. Der er ikke længere nogen friskole på toppen af Høve Stræde.

På et stormøde, hvor bestyrelsen havde indbudt forældre og en række beboere i Høve by, blev realiteten omkring de sidste måneders tid med sygefravær hos lederen, manglende tilslutning til den kommende børnehaveklasse og generelt faldende elevtal fortalt og forklaret. Det er ikke en enkelt ting der ligger til grund for at vi er havnet hvor vi er nu, men en række forskellige faktorer, der betyder at der ikke længere er det nødvendige grundlag til at kunne opretholde skolens drift.

 

Med tak til: “Høve Friskole 25. september 1874-1974" et jubilæumsskrift i anledning af skolens 100-års jubilæum redigeret af Ellen Madsen og Svend Clausen. Nuværende og forhenværende elever, lærere og forældre ved Høve Friskole samt Cecil Christensen, Friskolernes kontor.

 

 

Copyright © 2015

Høve Friskole, Veddingevej 4, 4550 Asnæs, Telefon 59 65 06 10 / 22 16 90 86